tirsdag den 10. november 2009

Produktfotos

I weekenden tog jeg nogle produktfotos af min kærestes hjemmelavede smykker. Teknikken bag billeder af denne genre kan være svær, fordi resultatet helst skal være noget i nærheden af perfekt! Her er et af billederne derfra:



For at opnå dette lys har jeg brugt et ministudie fra Hama. (Fx hos photoshop.dk). Baggrunden er et hvidt stykke karton fra boghandleren. Lyset kommer fra 3 strobes. 2 x SB-600 og 1 x SB-900. Ministudiet har tre sider, så jeg har ganske simpelt belyst hver side med en strobe. Billedet er taget med et Nikon D700 med et Nikon 105 mm f/2.8 VR. Kameraet er sat til følgende indstillinger:
  • 1/60 sek
  • f/16
  • 105 mm
  • ISO 200
  • EV +1.0
Lyset styres trådløst med TTL. Efter en smule redigering af levels og rengøring af underlag, ser billedet ud som vist.

Boksen ser således ud, og kan bruges til mange forskellige ting. Her har jeg taget et billede af et Nikon 50 mm f/1.8 objektiv.



Fortsat god dag.

3 kommentarer:

  1. Hvor fedt! Glæder mig til at se hva du har at dele med omverdenen ;) Og velkommen på blogspot ;D

    SvarSlet