Tryk på billedet for at komme til galleriet.

God jul!


Vi sidder og spiser frokost, og Muhammed, 3 år, siger "jeg har den hest med!" (han har en tøjdyrshest med). Søren, 3 år, sidder ved siden af og tænker. Så siger han "jeg har også engang været oppe i en hest... to gange!"









Til daglig arbejder jeg som pædagogmedhjælper i en børnehave. Jeg har arbejdet der siden september 2008, så jeg har snart oplevet en del. Det sker ofte, at børnene siger de sjoveste ting, som bare må deles med omverdenen. Jeg vil skrive dem ind her, efterhånden som de sjove kommentarer kommer ud af munden på ungerne.Jeg sidder og skærer frugt ved et bord med 7 børn, mens jeg nynner lavt for mig selv. Overfor mig sidder en dreng på 5 år, og ved siden af mig sidder en pige på 4 år. Jeg nynner stadig, mens jeg er ved at skære en pære ud. Drengen læner sig lidt ind over bordet, og siger lavmældt til pigen "kan du ikke lige skrue op for ham?", hvilket resulterer i, at pigen tager fat i mit halstørklæde og drejer rundt.
I og med jeg er fotograf, får jeg ofte dette spørgsmål. Ellers lyder spørgsmålet "er det her kamera godt?". Mit grundlæggende og universale svar er altid "det ved jeg ikke..." Men det kan jeg jo ikke sige til vedkommende, for så mister jeg min troværdighed som en rigtig fotograf med styr på det hele. Så jeg fiser straks rundt på nettet og undersøger, mens jeg holder vedkommende hen med ligegyldig snak. Når jeg finder noget brugbart, klemmer jeg det ind i samtalen på en naturlig måde. Jeg sammenligner det ofte med at spørge en Ferrari-ejer, hvilken bil lillemor skal købe, eller hvordan man tænder for sin aircondition i sin Citroën C1. (Ja, jeg har lige sammenlignet mit kamera med en Ferrari)